Selvstændig team med væggelushund, som aktivt kan be- eller afkræfte om der er væggelus

  • 34 års erfaring med hunde
  • Agility på landsholdsniveau
  • Selvstændigt team
  • Første danske hund og fører som er certificeret hos Bed Bug Foundtation i England. Med stor vægt på kvalitet. Se evt. mere på www.bedbugfoundation.org
  • Arbejder også for Incensor AB i Sverige
  • Akut udrykning med væggelushund
  • Kan arbejde på alle flader – under hensynstagen til hundens ve og vel
  • Alle med interesse – akutte problemer er velkommen til at rette henvendelse
    • Private
    • Erhverv
    • Offenlige institutioner, sygehuse, klinikker m.m.
    • Skadedyrsbekæmper uden hunde
    • Forsikringsselskaber m.m.
  • Intet er for stort eller for småt

Hvad er en væggelushund?

Hvorfor bruge væggelushunden?

Hunden menneskets bedste ven, har vist sig at være langt den bedste hjælper i kampen mod væggelus.

Hundene har fantastisk følsomme snuder, de har ca. 220 millioner duftceller, så derfor gør det dem ideelle til at finde væggelus.

Væggelushunden er specielt trænet til at kunne finde væggelus med utrolig præcision. Væggelushunden kan genkende den jordede lugt af væggelusene og deres æg.

Væggelushunden kan kende forskel på levende og døde væggelus samt deres efterladenskaber og den hud, de smider, når de vokser.

Væggelushunden Zain kan påvise helt ned til blot én enkelt levende væggelus.

Væggelushunden er meget bedre til at finde væggelus end de gamle traditionelle metoder.

Væggelushunden er den sikreste måde at opdage og identificere væggelus, og derfor behøver man ikke at bruge andre metoder og apparater til at undersøge en bygning for væggelus. Det gør processen diskret, hurtig og effektiv.

1. At de kan be- eller afkræfte om der er væggelus.

Væggelushunden er hurtigere og mere præcis end alle andre metoder. Det betyder

2. At det både sparer tid og penge. Og hurtig sanering kan begynde.

Væggelushunden Zain og Jeg har gennemført en 1 årig uddannelse i specialsøg med væggelus hos Dog in Work i Sverige.

Ydermere har vi opnået certificering hos den anerkendte engelske organisation – Bed Bug Foundation – som de første i Danmark.

For at bibeholde den høje kvalitetsgaranti for kunden skal der hvert kvartal aflægges prøve i Sverige. Det sker i samarbejde med Insensor i Sverige og Bed Bug Foundation i England. Desuden skal vores certifikat fornyes hvert år hos Bed Bug Foundation.

Foruden arbejde, certificeringsprøver og kvalitetskontrol trænes væggelushunden med levende væggelus igennem leg, hvorved motivation og skaphed bevares.

Sikkerhed og hjælp til hunden

Jeg prioriterer væggelushundens sikkerhed meget højt, og derfor skal jeg altid gennemgå området uden hunden først. For at sikre at der ikke er genstande eller inventar som kan skade min hund.

  • Væggelushunden må ikke være i bygninger, hvor der netop har været behandlet med gift mod skadedyr.
  • Hvis der er brugt gift, skal der gå 21 dage, før væggelushunden skal søge igen. Dels for at giften skal virke optimalt på væggelusene og dels fordi det er gift, også for min hund.
  • Hvis der er brugt gift – skal evt. rester støvsuges op 12 timer inden vi kommer til inspektion. Andre områder bedes ikke rengjort.
  • Tobaksrygning frabedes 4 timer før afsøgning.
  • For at hjælpe hunden bedst muligt må der ikke være andre dyr i området.
  • Vinduer, ventilationer og aircondition skal helst være lukket i ca. 2 timer.

Dette giver væggelushunden de bedste forudsætninger for at be- eller afkræfte om der findes væggelus. Derfor forbeholder jeg mig retten til kun at bruge væggelushunden i områder, som jeg vurderer, er sikre for væggelushunden.

Kontakt os om vores væggelushund

Har du væggelus, og har brug for hjælp? Til at identificere væggelus benytter vi en væggelushund. Kontakt os for at høre mere.