Væggelusens historie

I Danmark kender man til to forskellige arter af væggelus, der suger menneskeblod: Den almindelige væggelus (Cimex Lectularius) og den tropiske væggelus (Cimex Hemioterus). Jeg har valgt kort at beskrive den almindelige væggelus Cimez Lectularius. Så man kan få et lille indblik i, hvordan den lever og formere sig.

Væggelusen (Cimex Lectularius) er en vingeløs gennemsigtig tæge, der har en sugesnabel, hvormed den suger blod. Den foretrækker menneskeblod, men kan dog også suge blod fra fugle, rotter, mus og kaniner. Heldigvis er vores kæledyr som hunde og katte ikke fødekilde og smittekilde.

Væggelusen kan blive op til 1 cm lang. Dens krop er tynd som papir, medmindre den lige har spist og er fyldt med blod. Det er først, når den har spist blod, at den bliver rød og rødbrun. Den efterlader et kløende stik.

Væggelusene lever omkring vores sovepladser og kommer helst kun frem om natten for at spise. Men de kan ændre deres adfærd/døgnrytme for at kunne overleve.

Når de bliver sultne kommer de frem fra deres skjulested og begynder at lede efter føde.

Væggelus ser dårligt, men indenfor en afstand af 5-10 cm guides de af varmeudstrålingen fra deres bytte, drikker på 10 minutter 7 gange deres egen vægt, herefter de kryber i skjul igen – og kan leve i op til 2 måneder, hvor de ligger og fordøjer, parrer sig og lægger æg – ca. 200 stk. før den behøver føde igen.

Lægger i alt ca. 500 æg

Væggelusens hun lægger i alt ca. 500 æg fordelt på 4-5 æg om dagen. Den lægger sine æg på egnede skjulesteder, hvor underlaget er tilpas klistret, så æggene klæber sig fast. Hvis temperaturen falder til under 10o C, lægges der ingen æg. Antallet af lagte æg er derfor meget afhængig af temperatur og andre ydre forhold. Et æg måler ca. 1 mm, og væggelusen udvikler sig via fem nymfestadier.

For at videreudvikle sig skal tægen have blod i hvert eneste stadium. Nymferne ligner små kopier af de voksne. Det kan tage fra to måneder til et år at udvikle sig fra æg til fuld udvoksen væggelus.

Væggelus lever især i nærheden af senge, så for at konstatere om man er udsat for et angreb, er det vigtigt, at man undersøger madrasser og senge grundigt. Ligeledes kan man tjekke bagsiden af skabe og billeder og andre gemmesteder såsom bag løst tapet, i sprækker samt ved lister og paneler. De afsætter tydelige sorte og blodholdige ekskrementer.

Hvis man ikke kan få øje på noget, ikke kan komme til eller ikke lige synes, at man har lyst til det, er det på tide at tilkalde Væggelushunden.

Væggelus er en ualmindelig kedelig plage, at være udsat for mest psykisk og ikke mindst fysisk (hvis man ikke kan tåle dem – ligesom myggestik).

Desværre er de blevet et stigende problem.

Større problem i Danmark

VÆGGELUSENE er blevet et større problem i Danmark på bla. hoteller, kollegier, herberger, vandrehjem, toge, fly – men også i private hjem er tendensen stødt stigende.

Væggelus spredes via tøj, bagage, loppefund, eller andre brugte ting, som bringes ind i hjemmet. Vi rejser mere – køber flere brugte ting. Er et hjem først smittet – kan væggelus finde ny beboer og skifte hjem, hermed er et nyt hjem smittet. Vi er i Danmark desværre ikke særligt informeret om væggelus.

Væggelus lever også gerne i sommerhuse og kan leve i op til et år uden at indtage føde. Der er ingen grænser for, hvor man kan finde dem – både inde og ude.

Forekomsten er dog størst, hvor der er mennesker. De gemmer sig i sprækker i gulve, vægge – eludtag og lofter. Men de kan også sidde i møbler og skabe.

Hvis man konstaterer smitte af væggelus, er det vigtigt at foretage bekæmpelse. De er meget svære at komme af med. Kontakt derfor en skadedyrsbekæmper.

Påbegynder man selv bekæmpelse af væggelus, uden at have kendskab til deres levevis, kan man risikere at sprede dem i stedet for at slå dem ihjel.

Væggelus kan vandrer rundt i etageejendomme, hvis der ikke er ordentlig isoleret og afgrænset imellem etagerne.